Mit navn er Sidsel Pind og jeg er stifteren bag webshoppen SIMPLE FEMME.
Jeg har altid været stor tilhænger af simple og stilrene designs, som jeg kan bruge hver dag uden at blive træt af dem. Dette gælder både mit tøj, smykker og accessories. Jeg ønskede derfor at lave et online univers med fokus på dette. 

Smykker har altid været en stor del af mig. Jeg er vokset op i den inspirerende smykkebranche, da størstedelen af min familie er i branchen, hvorfor smykker, kreativitet og godt håndværk altid har været i centrum.  

Jeg har arbejdet med smykker i hele min karriere og nu var det tid til at min egen rejse skulle føres videre. Det er blevet startskuddet til mit iværksættereventyr, som jeg har drømt længe om. Jeg glæder mig derfor til at hjælpe og inspirere dig til at finde dine personlige favoritter, som vil skabe glæde i lang tid.  

Jeg er umådeligt stolt, og jeg har glædet mig ubeskriveligt til at dele mit univers med jer!  

Et kærligt velkommen til SIMPLE FEMME og en stor tak for at du vil følge med.

"Mit ønske med SIMPLE FEMME, er at skabe et feminint, personligt og kreativt online univers, som er fyldt med stilrene smykker og accessoires.

Jeg ønsker at inspirere dig til at sætte dit personlige præg på dit outfit. Det er ofte kun de små detaljer, som er med til at sætte prikken over i’et og som giver det sidste touch af personlighed." 

- Stifter, Sidsel Pind